Midt i flytterodet var én ting sikkert...

Midt i flytterodet var én ting sikkert...

Et hurtig hussalg

Efter et hurtig salg af hendes landejendom skulle Lene pludselig til at finde et nyt sted at bo. Det har hun nu – taget det første skridt ind i en ny og spændende fase af sit liv. Som den første lejer, flyttede hun ind i Seniorboligfællesskabet Kronhjorten. Hun kommer fra en stor landejendom, hvor hun har boet i mange år, omgivet af åbne vidder og masser af plads. De første mange år med hendes mand, Johannes og tre børn, og de sidste 19 år som enke og med fraflyttede børn.

”Jeg har hele tiden sagt: så længe jeg selv kan være med i processen og bestemme hvad der skal videre og hvad jeg selv skal have med, så vil jeg gøre det (red. flytte)”.

Overgangen fra et hus på over 186 kvm, halv kælder og to tønder jord – til et rækkehus på knap 100 kvadratmeter har dog været en udfordrende proces for hende. Lene har måttet skille sig af med mange af sine ejendele og møbler, som har fyldt hendes hjem mellem Vinderup og Holstebro gennem årene.

”Jeg var jo skrevet op til tre steder og ville gerne have været til Vinderup. Men der var ingenting at få. Og så kendte Mona (red. hendes datter) Thorbjørn, der arbejder ved VEM Byg og så kiggede vi på den her lejlighed. Og da vi så den, så sagde jeg, at det er den her jeg skal ha’”, fortæller Lene.

Rullens revival

Flytningen har dog ikke kun handlet om at give slip på tingene, men også om at forberede sig på en ny hverdag i fællesskab med andre. Efter at have boet mange år på landet er det også en omvæltning at skulle bo tæt på andre. Hun glæder sig over de muligheder, der følger med livet i seniorboligfællesskabet – og at få tid til at lave nogle af de ting, der interesserer hende. Samtidig er hun spændt på og glæder sig til, at flere flytter ind i den kommende tid.

Én ting som med sikkerhed skulle med i den nye bolig, er hendes gamle rulle, som hun har brugt til at rulle duge og sengetøj med gennem årene. Den har en særlig plads i hendes hjerte og er nu blevet en central del i det lille værelse i det nye hjem. Rullen minder hende om livet på landet, traditionerne og det omhyggelige håndarbejde, hun altid har værdsat. Den har nu fået en fast plads i hendes nye bolig, som en symbolsk tråd mellem hendes fortid og nutid.

“Den er nok 50 år gammel og nu har den fået nye ledninger. Så holder den nok 50 år mere”, siger Lene.

Nu kan tiden bruges på...

Lene er et varmt og imødekommende menneske, som allerede har skabt en følelse af hjemlighed og fællesskab omkring sig. Én af de ting, som hun nu har mere tid:

”Jeg elsker at bage og nu har jeg al tid til det. Jeg lavede også tre ølkager i går – nu ligger de i fryseren, ellers havde du kunnet få én af dem”.  

Sådan er Lene – det mærkes tydeligt. Når hun er med til vores fælles arrangementer, falder hun hurtig i snak med de andre kommende og nuværende lejere. Forleden havde hun lavet hybenmarmelade og stillet et glas foran Lisbeth’s dør, som flyttede ind kort tid efter Lene. De to har allerede været på besøg hos hinanden, drukket et glas vin og en kop kaffe. De holder et kærligt øje med hinanden og glæder sig begge over, at der snart kommer flere lejere på Kronhjorten. 

Del nyhed

Seneste nyheder

  • Aktiviteter
  • Halgaard / Holstebro

VEM Byg

VEM BYG er Totalentreprenør for Kronhjorten

Om VEM Byg

VEM Byg er en af de store lokale byggevirksomheder i Holstebro. Vi udstykker grunde og bygger over hele Jylland, men har en særlig stor passion for hjemmebanen i Holstebro, hvor vi selv bor og lever.

Kronhjorten

Udlejning af boliger

© 2024 Kronhjorten