![](https://kronhjorten-senior.dk/wp-content/uploads/2024/02/11-768x432.png)
Fælleshusene og Vinterhaven i Kronhjorten
I seniorboligfællesskabet Kronhjorten handler livet om mere end blot en bolig – det handler om fællesskab, nærvær og et aktivt socialt liv. Som beboer har du adgang til to fælleshuse og et hyggeligt orangeri, der fungerer som naturlige samlingspunkter for vores beboere.
Kronhjorten er mere end bare et sted at bo – det er et hjem fyldt med liv og nærvær. Vores fælleshuse er hjertet i vores seniorboligfællesskab, hvor vi mødes, deler oplevelser og skaber nye minder sammen. Her er alle velkomne til at deltage og komme med forslag til aktiviteter og arrangementer, der styrker fællesskabet og skaber grobund for nye venskaber.
Et mere miljøvenligt fællesskab
Kronhjorten er Svanemærket, hvilket betyder, at vi gør en ekstra indsats for at passe på miljøet. Fælleshusene er energieffektive og bygget med mere klimavenlige materialer, og vi fokuserer på affaldssortering, grøn energi og miljøvenlige løsninger i dagligdagen.
![](https://kronhjorten-senior.dk/wp-content/uploads/2024/02/Faellessal-NY-1-768x432.png)
Fælleshusene – Socialt samvær og aktiviteter
Vores to fælleshuse; Skoven og Dyrehaven, er indrettet til at imødekomme alle former for socialt samvær og aktiviteter. Her er der mulighed for at lave forskellige arrangementer – alt fra fællesspisning, filmklub, foredrag og kreative workshops til spontane kaffeaftaler med naboerne. Fælleshusene er udstyret med moderne faciliteter, hvilket gør det nemt at arrangere både store og små begivenheder. Uanset om det er en hyggelig brætspilsaften eller en festlig fejring af mærkedage, er fælleshusene stedet, hvor fællesskabet trives.
Det ene fælleshus, Skoven, er indrettet med et rummeligt køkken, spisesal og hyggestue, hvor der er mulighed for at samles til fællesspisning og fejring af højtider og begivenheder. Her er der plads til at lave mad sammen, dele livshistorier og skabe nye minder.
I det andet fælleshus, Dyrehaven, er der to rum til aktiviteter såsom motion, håndarbejde og kulturelle arrangementer. Derudover er der et værkstedet, Kedlen, hvor der mulighed for fikse cykler, golfkøller eller andet teknik. Det er et kreativt og dynamisk sted, hvor beboerne selv kan tage initiativ til arrangementer og deltage i alt fra gymnastik til kunstprojekter.
![](https://kronhjorten-senior.dk/wp-content/uploads/2024/02/10-768x432.png)
Vinterhaven – Et grønt åndehul
Mellem de to fælleshuse i Kronhjorten finder du Vinterhaven – et sted, der emmer af ro og hygge. Her kan du nyde lyset og naturen året rundt, uanset vejret udenfor. Orangeriet, Vinterhaven, lægger op til at blive fyldt med planter og blomster, og det er det perfekte sted at trække sig tilbage med en god bog, drikke en kop kaffe eller mødes med naboerne til en uformel snak. Det er også et oplagt sted for de grønne fingre, der elsker at dyrke blomster, krydderurter og grøntsager i fællesskab.
Vinterhaven er ikke kun et sted for afslapning, men også en grøn oase, der understøtter vores fokus på miljøet. Det bidrager til et sundt og miljøvenligt fællesskab, hvor vi sammen kan skabe en lille grøn verden midt i Kronhjorten.
![](https://kronhjorten-senior.dk/wp-content/uploads/2024/02/Multirum-1-768x432.png)
Et liv med fællesskab i fokus
Fælleshusene og orangeriet er hjertet i Kronhjorten, hvor vi hver dag mødes til både planlagte aktiviteter og spontane sammenkomster. Her skaber vi nye relationer, deler erfaringer og støtter hinanden i dagligdagen. Kronhjorten er bygget på ideen om, at fællesskab og nærhed er nøglen til et godt seniorliv – og med vores fælleshuse og orangeri har vi skabt de perfekte rammer for netop det.
Vil du vide mere om livet i Kronhjorten og vores fællesskab?
Kontakt Nybolig Holstebro: 97 42 76 00 for en personlig rundvisning og eller læs mere her på hjemmesiden.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!